Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen ved Bülowsvej
Mobil menu

Referat 17.11.2022

Referat skolebestyrelsesmøde d. 17/11-2022

Deltagere: Lars, Brit, Maria, Marie, Philip, Helene, Carsten, Mette, Dorthe, Rene, Dennis, Vera og Arthur

Referent Carsten

 

IT strategi samt ny læringsplatform med digital meddelelsesbog

BYOD - udlånsaftaler, status, fokus og enheder.

Frederiksberg kommunen har en politisk beslutning omkring BYOD (bring your own device), at børn kan medbringe egne computere til brug i undervisningen (fra 4.årgang) Herved har skolen mulighed for, at alle elever kan arbejde med computere 1:1 fra 3 årgang.

Ca. ¼ af alle elever (5.-9.årgang) medbringer egen computer.

Det er ikke skolens erfaringen, at børnene vurderer hinanden i forhold til om de medbringer egen computer eller ej. Ordningen er god for skolen, da den så har mulighed for at udlåne computere til flere.

Forvaltningen har udarbejdet et dokument vedrørende udlån af computere og erstatningsansvar ifm disse. Ved forsætlig skade, ofte ituslået skærm fremsætter skolen kunne fremsætte et erstatningskrav til barnets forældre.

Drøftelse i bestyrelsen omkring børnenes brug af udlånte computere og herunder erstatningsansvar ved skader.

Der er en opmærksomhed på, at det kan være en væsentlig økonomisk belastning for nogle familier ifm et erstatningskrav.

Skoleportalens Meddelelsesbog - elevplaner/karakterer

Hans Henrik viser et eksempel på ugeplan i skoleportalen og Meddelelsesbogen, hvor Elevplaner, UPV/karakterer lægges. Skolen har for nuværende fortsat med samme format for elevplan, men nu indsat i Meddelelsesbogen.

SB kigger på Elevplansformatet i foråret 2023.

 

Rigets tilstand, fælles punkt - forperson og skoleleder

Redegørelse for hændelser og status siden sidst

Lars:

Sygefraværsprocent behandlet i magistraten – se enhederne fra BÜ

LW viser oversigt over sygefravær på kommunens institutioner.

Skolen/SFO/klubben ligger alle tre indenfor top10 af institutioner med lavest sygefravær.

 

Sabine er landet, hvilket er meget positivt. Sabine er pædagogisk afdelingsleder af udskolingen.

 

UVM departementet var på besøg

Besøget var en opfølgning på et tidligere besøg af undervisningsministeren, hvor hun hørte om skolens arbejde med Praksisfag i udskolingen.

 

Fodboldarrangement den 22/11 kl. 14.00 (DK møder Tunesien)

Skolen laver arrangementer for alle afdelinger (indskoling/mellemtrin/udskoling), så alle børn kan se fodboldkamp på skolen. Dette medfører en aflysning af en enkelt undervisningslektion for udskolingsklasser.

Nyhedsbrev fra bestyrelsen

Forslag om et nyhedsbrev fra skolebestyrelsen op til juleferien, hvilket bestyrelsen går videre med.

 

Dialogmøde – status

Budgetbesparelser i fritid (SFO/klub)

Der er lagt op til generelle besparelser i SFO på Frederiksberg. SFO Thorvald skal spare ca. 700.000 kr, og skal indstille to medarbejdere til forflyttelse.

Der vil være en frivillighedsrunde, hvor medarbejdere kan byde ind på at søge en forflyttelse.

Der er også besparelser i klubben (225.00 kr), hvilket vil kunne afvikles uden forflyttelser.

 

Frederiksberg kommune har lagt ud til skolerne, om temperaturen i bygningerne skal sænkes til 19 grader.

Skolebestyrelsen ønsker ikke en temperatursænkning til 19 grader.

Aktionsplan vedrørende kortvarigt strømsvigt. Det skal indarbejdes i skolens beredskabsplan.

 

Skolemad Madvognen

Skolen har haft et møde med Madvognen, som blev præsenteret af Connie på sidste møde i SB. Deres koncept med udlevering af varme retter virker ikke umiddelbart som brugbare for skolen.

Bestyrelsen ønsker at skolen går videre i undersøgelsen af mulige madordninger.

 

Mellemformer

Orientering om processen – hvor er vi nu?

LW deltager på møde med forældre fra Nordens Plads sammen med skoleledere fra La Cours Vej og Ny Hollænderskolen.

Skolen har afholdt møde for alle lærere og repræsentanter fra SFO/Klub, hvor den samlede viden omkring projektet blev fremlagt for alle.

Sille Hviid fra kommunens nye Kompetencecenter for Specialpædagogik deltog, samt Maria og Connie fra bestyrelsen.

Bestyrelsen har et fokus på, hvordan projektet bliver præsenteret for den samlede forældregruppe på skolen.

 

Nyt fra BÜ rådet

Orientering fra forpersonerne omkring sidste møde

I det grønne råd arbejdes der med skraldeløsninger i alle gårdene, hvor skrald kan sorteres, herunder mulighed for sortering af skrald i klasserne.

Julebanko m.m. i julemåneden med præmier.

Bü rådet vil gerne have ændret skolens sukkerpolitik, der bygger på en nultolerance.

Der er et ønske om, at man fra 7.årgang ex. kan arbejde med oplysningskampagner og undervisning, der kan være med til at kvalificere børnenes sukkerindtag.

 

Udvalg og arbejdsgrupper (og PLC)

Elevtrivselsgruppen – status på arbejdet med antimobbestrategien

Maria fremlægger det foreløbige arbejde i gruppen. Det næste møde i udvalget ligger 29.november.

 

Økonomiudvalget – status og afrapportering

Anders Wain (administrativ leder) fremlægger regnskabet med et forventet merforbrug på 1.3 mio., hvoraf dispositionsbegrænsningerne for skole/SFO/klub dækker ca. 1.145 mio. kr.

Anders fremlægger også det samlede forbrug til vikarmidler på månedsbasis.

 

Kontaktforældremøde i uge 44 aflyst pga. valg - ny dato for arrangementet? LW koordinerer et muligt bud er tirsdag den 10/1/23 – LW mangler svar fra Ventilen

 

Ansøgning fra forældre til trivselspuljen om forskønnelse af gangarealer for 4./5. årgang i B bygningen, ex maling af vægge. Der er ikke endnu fastlagt et budget for projektet.

Der træffes beslutning om ansøgning på næstkommende møde

 

PLC (pædagogisk læringscenter) – orientering omkring skolens pædagogiske processer

Årgangskonferencer

Fællesundervisning

Skolefravær – skoletilvær

Overgange – fokus på overgang fra dagtilbud

Inklusionsstrategi – fokus på fællesskaber og deltagelsesmuligheder

Mellemformer

Pædagogisk data, som løftestang

 

Vurderinger i udskolingen

Drøftelse og dialog

Der er forskellige vurderinger i børnenes skoleforløb

Ex uddannelsesparathedsvurderingen i 8.klasse, hvor børn bliver erklæret uddannelsesparat/ikke uddannelsesparat, som kan være med til at forstærke en oplevelse af ikke at lykkes.

Der arbejdes videre med punktet og lederen af udskolingen inviteres med i arbejdet.

 

 

Vi nåede ikke orientering PLC og skolens pædagogiske processer. Dette kommer på i næste møde.