MENU
Aula_close Layer 1
Logo for Skolen ved Bülowsvej
Mobil menu

Antimobbestrategi

Handleplan  

fo trivsel og mod mobning

skole, klub og SFO

     At fremme trivsel

   For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige for, at børnene udvikler alsidige personlige kompetencer der fremmer deres sociale liv og læring.

     En grundforudsætning for at understøtte trivsel er, at alle omkring barnet føler sig ansvarlige og er gode rollemodeller. Dette for at støtte barnet i at udvikle den samme ansvarlighed. Derfor prioriteres trivselsfremmende adfærd og aktiviteter højt af skolebestyrelse, lærere, pædagoger og ledere på skolen.  

     I dette dokument kan I læse, hvordan vi ved en fælles indsats kan søge at skabe et miljø, der fremmer trivsel og læring.

     Vores fælles indsats for trivsel

     Fælles for alle ansatte på skole, SFO og klub gælder, at vi handler, hvis vi oplever, at børn bliver udsat for dårlig opførsel, nedladende kommentarer eller bevidst udelukkelse fra en børnegruppe.

     Alle voksne er til stadighed opmærksomme på de sammenhænge, hvor mistrivsel kan finde sted, og vi vil allerede, når der konstateres smådrillerier, være opmærksomme på, at det ikke udvikler sig.

     I det følgende kan I læse, hvilke forebyggende indsatser vi gør i skolen, SFO’en og i klubben for at sikre optimale rammer for trivsel og læring, samt hvordan I som forældre kan støtte op om jeres barns trivsel i fællesskabet i skolen, på SFO’en og i klubben.

På skolen vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt, og der vil i frikvarterene være flere bemandede legeområder, eksempelvis gymnastiksale,  boldbur m.m. 

På skolen har vi et elevråd, der inddrages aktivt i skabelse af optimale rammer og muligheder for trivsel og udvikling af sociale kompetencer

På skolen har vi, for at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel, etableret venskabsklasser i indskoling/mellemtrin. Det fungerer bl.a. ved, at en klasse på mellemtrinnet har en klasse i indskolingen som venskabsklasse. På den måde arbejdes der på to niveauer:

     Dels er venskabsklasserne sammen til forskellige arrangementer

     Dels har eleverne på mellemtrinnet som opgave at hjælpe og støtte de yngre elever

På skolen afholdes klassemøder, for at sikre klassens trivsel

På skolen afholder vi hver år i september en trivselsdag, hvor hele skolen arbejder med Undervisningsministeriets trivselsværktøj www.nationaltrivsel.dk. Værktøjet er en trivselsmåling, der efterfølgende danner grundlag for klassens videre trivselsarbejde på baggrund af handleplan fra lærerside

På skolen vægtes fællesskabet højt. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem gruppe- og projektarbejde og linjer på tværs af klasser både i indskolingen, mellemtrinnet og  udskolingen. Det er vores erfaring, at børnene, når de arbejder i grupper, udvikler større forståelse og accept af hinanden ved at arbejde sammen. Således trænes børnene i hjælpsomhed, rummelighed og samarbejdsglæde gennem de fælles projekter

På skolen afsættes midler til den fysiske indretning til at understøtte den sociale og faglige trivsel

På skolen er alle mellemtrins– og udskolingsklasser gennem teambuildings forløb flere gange årligt

På skolen har vi en mentorordning, der betyder, at alle børn har en mentor. I indskolingen er halvdelen af mentorerne pædagoger. Mentoren har fokus på den enkelte elev og gruppen gennem samtaler, der medvirker til at understøtte trivsel

På Skolen/SFO’en benytter vi eksterne aktører i vores trivselsarbejde eksempelvis SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og Børns vilkår 

På skolen har vi klasseteams, der består af enten to lærere eller en lærer og en pædagog. Disse to voksne har bl.a. fokus på klassens generelle trivsel. Det er også disse to, der står for den primære kontakt til klassens forældregruppe

På skolen/SFO’en prioriteres skole/hjem samarbejde højt. To gange årligt afholdes skole/hjem samtaler, hvor I som forældre vil kunne få en snak om jeres barns læring og sociale liv

På skolen/SFO’en samarbejdes der med skolens inklusionsvejledere omkring de enkelte børns trivsel. Er et barn i mistrivsel tages der straks kontakt til familien

På SFO’en arbejdes der ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang til alle børn

På SFO’en indretter vi aktiviteter og rum, så alle børn trygt kan navigere i og indgå på lige fod i aktiviteterne på SFO’en 

På SFO’en sørger pædagogerne på årgangen for at oprette legegrupper, så alle børn får mulighed for en bred vifte af venskaber

På SFO’en arbejdes der på 3. årgang med Mary-fondens antimobbe- kuffert

På SFO’en er der fokus på trivselsaktiviteter: samarbejde, gode relationer,  konfliktløsning og tolerance

I klubben skaber vi nye fællesskaber i børnegruppen ved at tilbyde værkstedsaktiviteter. Her oplever børnene at være sammen om et selvvalgt fælles tredje. Det betyder at børnene danner venskaber på tværs af årgang og klasser og får dermed et større netværk

I klubben har klasserne to kontaktpædagoger, der har fokus på klassens trivsel i fritiden

I klubben har vi, sammen med børn og forældre, vedtaget et etisk regelsæt, der hænger i klubben og er retningsgivende for hvordan man er en god ven samt, og hvordan man opfører sig, når man er gode venner 

I Klubben arbejder vi med gennemskuelighed og genkendelighed for at sikre, at alle børn føler sig inkluderede og trygge

I hjemmet kan I være med til at fremme trivsel på følgende måde:

 -ved ikke at tale dårligt om andre børn, forældre, lærere og pædagoger i barnets påhør 

 -ved at tale med jeres barn om vigtigheden af respektfuld adfærd

 -ved at øge jeres barns sociale bevidsthed, så han/hun kan være med til at gøre en forskel

 -ved at lære jeres barn, at det er ok at sige fra over for drillerier

-ved selv at sige fra, hvis I hører jeres barn tale nedsættende om andre

    -ved at være opmærksomme på at alle i klassen er en del af fællesskabet og bliver inviteret til private klassearrangementer  

    -ved at tage kontakt til jeres barns lærere og pædagoger hvis I oplever eller hører om mobbende adfærd i jeres barns klasse

Hvis der konstateres mobning iværksættes nedestående tiltag:

Vores definition af mobning

Vi henholder os til skoleforsker Helle Rabøl Hansens definition af mobning, som lyder:

”Mobning er en gruppes forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor

denne person er tvunget til at være”. (Hansen, 2005)

 Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de

 involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan

  • Fysisk vold, skub, slag, spark m.v.
  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og ondskabsfulde ting.
  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser og gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
  • Social isolering og udelukkelse fra gruppen

 

Hvad er ikke mobningse under afsnittet ”Vores fælles indsats for trivsel”

Konflikt:
En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige

Drilleri:
Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.

Generende drillerier:
En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.

Tiltag hvis et barn mobbes

  • Lærerne/pædagogerne omkring barnet er ansvarlige for, at mobbeofret garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane
  • Ledelsen samt barnets øvrige lærere/pædagoger orienteres
  • Skole og SFO orienterer gensidigt hinanden
  • Barnets hjem orienteres og inddrages
  • Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende møder med børnene, forældresamtaler og forældremøder se kildeanvisning ”Ikke mere mobning”
  • Lærerne/pædagogerne omkring barnet laver en plan for, hvordan mobbeofret kan støttes og få opbygget sit selvværd
  • Lærerne/pædagogerne omkring barnet evaluerer løbende sagens udvikling
  • Sagen er ikke afsluttet før det pågældende barn er vel integreret i klassens/SFO ’ens/klubbens fællesskab
     

Tiltag hvis børn mobber

  • Lærerne/pædagogerne omkring barnet underrettes, og der tages en samtale med barnet, hvor årsagen til barnets opførsel søges afdækket
  • Ledelsen samt barnets øvrige lærere/pædagoger orienteres
  • Skole/SFO/klub orienterer gensidigt hinanden
  • Barnets forældre inddrages
  • Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende møder med børnene, forældresamtaler og forældremøder se kildeanvisning ”Ikke mere mobning”
  • Lærerne/pædagogerne omkring barnet evaluerer løbende sagens udvikling
  • Sagen er ikke afsluttet før det pågældende barn har udviklet en acceptabel adfærd og er vel integreret i klassens/SFO ‘ens fællesskab
  • Hvis problemet varer ved, kan et skoleskift blive aktuelt i samråd med forældrene

 

Kilder:

Hansen, Helle Rabøl (2005): Grundbog mod Mobning. Gyldendal.

Høiby, Helle (2008): Ikke mere Mobning. Dafolo.

Høiby, Helle (2009): Klassemødet. Dafolo.

 

Vedtaget i skolebestyrelsen maj 2016