Skole-hjem-samarbejdet skal være et stærkt partnerskab – et samarbejde, hvor forældre, lærere, pædagoger og ledelse drager nytte af hinandens viden og ressourcer.
I det følgende bruges ordet skole som en samlebetegnelse for alle professionelle, som er en del af skoledagen i skole, SFO og klub.
Målet for skole-hjem-samarbejdet
Målet for skole-hjem-samarbejdet er at skabe en hverdag, hvor alle børn
- er integreret i og fuldgyldig del af fællesskabet i skolen og klassen
- trives
- oplever sig mødt med varme, åbenhed, nysgerrighed og respekt
- får de bedste muligheder for læring og udvikling.
Samarbejdet mellem skole og hjem involverer mennesker med forskellig baggrund, synspunkter og ønsker i forhold til dét, de samarbejder om. F.eks. i forhold til emner som børnesyn, faglighed og disciplin, tryghed og trivsel, hensyn til den enkelte kontra hensyn til fællesskabet, medbestemmelse og meget mere.
Fælles for alle involverede er en stærk interesse i at skabe de bedste vilkår for, at børn kan få en tryg, god og udviklende skolegang med mulighed for både at lære og at være.
Samarbejdsflader
I det følgende beskrives det, hvordan skole-hjem-samarbejdet er struktureret på Skolen ved Bülowsvej.
Det klasse- og elevcentrerede samarbejde foregår først og fremmest i et samarbejde mellem forældre og det professionelle klasseteam. Samarbejdet er organiseret i:
- Forældremøder hvor temaer af relevans for hele klassen både socialt og fagligt drøftes med forældregruppen i en klasse
- Skole/hjem-samtaler hvor det enkelte barns faglige og sociale standpunkt og progression drøftes i en samtale mellem forældre, klasseteam og det enkelte barn
- Kontaktforældre-netværket hvor forældrerepræsentanter i hver klasse samarbejder med klasseteam om udarbejdelse af dagsordner, klassens trivsel og eventuelle problemstillinger, der relaterer sig til fællesskabet. Kontaktforældre kan også på vegne af forældregruppen henvende sig til klasseteam og/eller ledelse med forhold, der vedrører klassen som helhed
- Man kan eventuelt vælge en særskilt Trivselsforældregruppe, der understøtter fællesskabende aktiviteter, både blandt børn og voksne i fritiden med henblik på at styrke sammenholdet i klassen
- Ugeplaner, årsplaner og elevplaner.
Herudover kan aftales ekstra samtaler og processer efter behov ved særlige anledninger og i forhold til konkrete udfordringer. Individuelt eller på klasseniveau. De kan være pr. telefon eller i form af et møde på skolen. Alle involverede parter kan tage initiativ til et sådant møde/samtale.
Forældre kan henvende sig til deres barns klasseteam via Aula, ligesom klassens team kan henvende sig til forældre via Aula.
Klasseteamet rammesætter samarbejdet med forældrene. Det er klasseteamets opgave at tage initiativ til at planlægge, koordinere og afvikle forældremøder i samarbejde med kontaktforældrene. Det er også klasseteamets opgave at forestå planlægning og afvikling af skole-hjem-samtaler, ligesom det er klasseteamet, der forestår årsplaner, elevplaner og ugeplaner. Planerne er alle med til at kommunikere børnenes hverdag samt faglige og sociale udvikling i skolen til forældrene. Ugeplanerne lægger konkret op til et dag-til-dag samarbejde om børnenes skolegang.
Skolens organisering i årgangsteam giver endvidere mulighed for at lave større temamøder på tværs af klasserne. Skolen, SFO og klub kan f.eks. arrangere forældre-/temamøder eller sociale arrangementer, hvor lærere, pædagoger og forældre kan mødes i mere uformelle rammer.
Det organisatoriske skole-hjem-samarbejde er struktureret i:
- Skolebestyrelsen
Der er til enhver tid 7 forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. På Skolen ved Bülowsvej er der forskudte valg, det vil sige, at der er valg hvert 2. år. Man vælges for 4 år ad gangen.
Skolebestyrelsen er en del af skolens overordnede ledelse, ligesom skolebestyrelsen er et selvstændigt forvaltningsorgan.
Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af Folkeskoleloven og kommunens Styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsen har en række pålagte opgaver ifølge Folkeskoleloven og skal gennem principper sætte retning for skolens virksomhed (kilde: Skole og forældre).
- Kontaktforældre-netværket
Ud over at varetage en repræsentativ opgave i de enkelte klasser fungerer Kontaktforældrene også som bindeled mellem skolebestyrelsen og klassens forældre.
Kontaktforældre-netværket er beskrevet under kontaktforældre på skolens hjemmeside.
Ledelsen forestår aktiviteter vedr. skolebestyrelsen. Klasseteamet har til opgave at varetage valget af kontaktforældre til kontaktforældre-netværket.
Konkret er der følgende årlige møder:
Skole-hjem-samtaler
Klasseteamet inviterer til 2 skole-hjem-samtaler årligt. Se særskilt princip.
Antallet af samtaler kan tilpasses det konkrete behov efter aftale mellem lærere og forældre.
Forældremøder
Hvert skoleår arrangeres 1-2 forældremøder i et samarbejde mellem klassens team og klassens kontaktforældre. På forældremøder
- vælges forældrerepræsentanter til kontaktforældre-netværket (+ eventuelt trivselsforældre)
- orienteres om klassens trivsel og læring
- indgås aftaler og aftales retningslinjer, der omhandler og understøtter fællesskabet, f.eks. om fødselsdagspraksis i klassen
- drøftes temaer med relevans for klassen, f.eks. digital dannelse og trivsel.
Klasseteam og kontaktforældre kan vurdere, at der er behov for yderligere forældremøder, f.eks. i forbindelse med klassesammenlægninger, konkrete hændelsesforløb og trivselsudfordringer. Disse tilrettelægges form- og indholdsmæssigt i henhold til, hvad den specifikke situation kalder på.
Kontaktforældre-netværksmøder
Der afholdes 3 gange om året kontaktforældre-netværksmøder, hvor kontaktforældre for alle årgange samles og orienteres om og deltager i drøftelser vedr. aktiviteter i skolen.
Kommunikationen mellem skole og hjem
Det er helt centralt, at al kommunikation mellem de konkret involverede i skole-hjemsamarbejdet inviterer til samarbejde og bygger på tanken om, at alle ønsker et godt læringsmiljø for alle børn.
Det gøres blandt andet ved:
- At møde hinanden med en grundlæggende tillid til, at alle vil hinanden det bedste
- At tage afsæt i, at alle gør deres bedste – lærere, pædagoger, forældre og børn
- Altid at tale ordentligt om alle børn – og voksne
- At kommunikere ærligt, gennemsigtigt og konstruktivt
- At være nysgerrig, interesseret og undersøgende i forhold til hinandens perspektiver
- At sortere i, hvad der egner sig til henholdsvis kommunikation på skrift og til direkte dialog og ved tvivl vælge den direkte dialog til.
Skolen bruger fortrinsvis Aula til at kommunikere informationer til alle forældre og til at orientere enkelte børns forældre om hændelser, observationer eller andet, der skønnes at være relevante i forhold til samarbejdet og/eller barnets trivsel. Skolen tilstræber at præcisere, hvad de ønsker af hjemmet i forbindelse med deres skriftlige kommunikation. Herunder om de ønsker en tilbagemelding eller blot er til orientering.
Forældre opfordres til fortrinsvist at bruge Aula til at kommunikere brede, almene temaer, enkle og afklarende spørgsmål og opfordre til dialog. Ved emner, som er mere komplicerede, indeholder kritik eller frustrationer eller formidling af særlige forhold hjemme, opfordres forældre til kort at beskrive problematikken eller ønsket om dialog, hvorefter dialogen kan tages mere direkte med klassens team ansigt-til-ansigt eller pr. telefon.
For forældre, der ikke har mulighed for at kommunikere i henhold til disse retningslinjer, f.eks. fordi de ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger eller adgang til IT, forpligter skolen sig på at aftale alternative kommunikationsformer, så alle børn så vidt muligt sikres lige adgang til deltagelse i skolen.
Skolens bidrag til en god sammenhæng mellem skole og hjem
Klasseteamet kan fremme forældrenes mulighed for at deltage i deres barns skoleliv, vise det interesse og aktivt understøtte det hjemme ved løbende at informere om, hvad der arbejdes med i klassen og tydeliggøre forventninger til barnets hjemmeopgaver.
Klasseteamet understøtter dagligt både børnenes fællesskab og det enkelte barns skolegang så vidt muligt. De møder børn med et helhedsorienteret blik på barnet med afsæt i barnets hverdagsliv og har øje for, at børn udtrykker sig, reagerer og deltager forskelligt i skolelivet.
For at styrke læringsmiljøet har skolen udarbejdet en række rammer for samværet, f.eks. ”Handleplan for trivsel – mod mobning”.
Skole og fritid hænger sammen og barnets liv uden for skoletiden har stor betydning for, hvordan undervisningen forløber og for skolens muligheder for at skabe et godt læringsmiljø. Derfor rækker skolens politik mod mobning ud over det, der foregår på skolen og i skoletiden.
Forældrenes bidrag til en god sammenhæng mellem skole og hjem
Forældre har en vigtig opgave i forhold til at støtte deres eget barn i en konstruktiv tilgang til læring, til deltagelse i skolens fællesskaber og til barnets sociale relationer til både voksne og andre børn. Det betyder meget for barnets trivsel i skolen, at forældrene viser interesse for og engagerer sig i dét, der foregår i barnets skoleliv.
Endvidere inviteres forældre til at kommunikere alle forhold vedrørende deres barn eller deres barns aktuelle hjemmebetingelser, der vurderes at have betydning for trivsel og læring i skolen.
Forældre inviteres til at tale konstruktivt om skolen, tage højde for deres barns perspektiv og anerkende de andre involverede perspektiver.
I forhold til klassefællesskabet inviteres forældre til at understøtte det ved
- at have et konstruktivt blik på alle de børn, der tilsammen udgør klassens fællesskab – også når der opstår vanskeligheder
- at møde alle børn med en varm, nysgerrig forståelse
- at drøfte med klassens team, hvis der opstår fortællinger og hypoteser om andre børn eller forældre, der er problematiske
- at drøfte med klassens team, hvis der opstår uklarhed, utryghed eller frustration vedrørende forhold i klassen.
Fælles opgaver
En vigtig opgave for klassens team og forældre er, at der opbygges gode og ligeværdige relationer fra starten, så̊ skole-hjem-samarbejdet har de bedste muligheder for at fungere. Både mellem børn, internt mellem forældre og mellem forældregruppen og klassens team.
Det inviterer til en kontinuerlig forventningsafstemning.
Styrkelse af forældrefællesskabet kan f.eks. ske ved sociale arrangementer for hele klassen eller for mindre grupper, f.eks. legegrupper, hvor børnene støttes i at danne nye relationer på tværs af klassen.
Løsning af problemer i samarbejdet
Det er naturligt, at der opstår udfordringer undervejs i barnets skoletid. Det hører til og behøver ikke i sig selv at være problematisk. Men det er naturligvis vigtigt, at såvel skolens som hjemmets voksne understøtter børnene i gode håndteringsstrategier og hensigtsmæssige forståelser af dét, der foregår. Ligeledes er det vigtigt, at de voksne går foran med det gode eksempel i forhold til, hvordan de taler, forstår og håndterer det, der opstår.
Det er vigtigt for barnets respekt for undervisning og lærerteamet, at forældrene altid tænker over, hvordan de indbyrdes omtaler skolen og personalet. Tilsvarende er det vigtigt, at skolen altid behandler forældre med respekt og forståelse.
Problemer skal i udgangspunktet løses direkte mellem de mennesker, der er involveret. Forældre kan altid henvende sig direkte til den enkelte lærer eller pædagog, og helst skal lærere, pædagoger og forældre hurtigst muligt aftale at mødes og tale om det konkrete problem.
Hvis lærere og pædagoger vurderer, at der er behov for særlige tiltag omkring et enkelt barn eller en gruppe af elever, er det vigtigt, at forældrene aktivt inddrages tidligt i overvejelserne. Tilsvarende gælder det omvendte.
Andre professionelle kan blive inviteret ind i samarbejdet, ligesom ledelsen kan det.
Nogle problemer kan løses umiddelbart, andre kræver en længere proces. Jo bedre skole og hjem kan samarbejde i en sådan proces med stor respekt for alt det, der kan komme i spil, jo bedre er det for børnene. Der er klare procedurer, der træder i kraft, hvis der samlet vurderes at være behov for en særlig indsats.
Bestyrelsen – november 2020